Sådan starter du din egen restaurant

0
1991
start din egen restaurant

Mange går med drømmen om at starte op som selvstændig restaurantejer og gøre restauranter som Noma og Geranium kunsten efter. De fleste har visioner og drømme for, hvilken restaurant de drømmer om at drive, men mange er desværre tilbageholdende, når det kommer til at realisere dem.

Der følger naturligvis en række forskellige forpligtelser og svære beslutninger med opstarten af en ny restaurant – mange er i den forbindelse også bange for at begå fejl. Dette er dog ikke en reel grund til at droppe drømmen om at drive en restaurant. Det er nemlig helt naturligt at lave fejl og blive klogere undervejs, når man starter op som selvstændig. Det kan dog være behjælpeligt også at lære af andres fejl og erfaringer. Derfor får du herunder 5 tips til, hvad du blandt andet skal have styr på, når du starter egen restaurant.

1. Forretningsplan og lovkrav

Enhver virksomhed har brug for en struktureret forretningsplan. Forretningsplanen er de overordnede og visioner, der danner selv fundamentet for din restaurant. Det er derfor vigtigt, at du får udformet en detaljeret forretningsplan som det allerførste. Den får blandt andet betydning, hvis du skal låne penge af banken, men også selve konceptet og den mad du overvejer at servere for dine kommende gæster. Derudover skal du naturligvis også have styr på alt det lovmæssige, herunder valg af virksomhedsform, indhentning af næringsbrev og alkoholbevilling, hvis det er relevant. Du kan læse mere om denne del på Startvaekst.dk.

2. Restaurantens navn

Inden du kan åbne din nye restaurant, er det yderst nødvendigt, at du finder et navn til restauranten. Når du vælger navn til din kommende restaurant, kan det være fordelagtigt at medtænke andre faktorer såsom menu, stil og kundesegment. Det er eksempelvis vigtigt, at restaurantens navn giver mening i forhold til den type mad, du ønsker at servere for dine gæster. Ligeledes skal restaurantens navn og stilmæssige udtryk være attraktivt for den målgruppe, som du ønsker at få fat i. Vær desuden bevidst om, hvorvidt navnet er nemt at udtale og forstå for eventuelle turister og udenlandske kunder.

3. Styr på menuen

Når du starter en ny restaurant, er det naturligvis altafgørende, at du har styr på menuen. Maden, der serveres på din restaurant, er dit produkt – og det er menukortet, der fremviser dit produkt. Det er derfor vigtigt, at du får sammensat et indbydende og overskueligt menukort med et passende antal retter. Vær bevidst om, at du i starten ikke tager hænderne for fulde. Mange nye restaurantejere begår nemlig den fejl, at de har et alt for bredt og stort menukort – så hverken køkkenpersonalet eller gæsterne kan følge med. Et godt tip er derfor at vælge kvalitet frem for kvantitet, når du sammensætter din menu.

4. Udstyr og emballage

Før du kan komme i gang og åbne din restaurant, er det en god ide at købe det nødvendige udstyr og emballage til driften i køkkenet. Du er derfor nødt til at investere i det køkkenudstyr, der kræves – gør du ikke dette, kan du risikere, at Fødevarestyrelsen lukker biksen ved en kontrol. Derudover kan det være en rigtig god ide at købe forskelligt emballage til indpakning af diverse råvarer. Emballagen er nemlig med til at forlænge fødevareres holdbarhed. Se det store udvalg af emballage hos Albe Emballage. Når du bruger emballage til indpakning af køkkenets råvarer, mindsker du restaurantens madspild. Det giver både mening rent økonomisk og miljømæssigt.

5. Økonomi og lokaler

Inden du kan komme i gang med at åbne din restaurant, er du naturligvis nødt til at finde de helt rigtige lokaler til restauranten. Når du skal finde de rigtige lokaler til driften af din restaurant, er det vigtigt, at du tager udgangspunkt i virksomhedens nuværende og fremtidige økonomi. Det er nemlig vigtigt, at du vælger nogle lokaler, der er lettilgængelige for potentielle kunder. Samtidig er det også vigtigt, at lokalerne ikke er alt for dyre i forhold til restaurantens indtjening. Det handler derfor om at opveje og beregne de forskellige økonomiske variabler. Et godt tip er, at du starter i forholdsvis små lokaler og afventer kundernes efterspørgsel. Når kunderne har fået øjnene op for restauranten, kan du nemlig altid flytte til større lokaler eller udvide.