Dårligt, svagt køkkenudstyr kan mindske din lyst til at eksperimentere i køkkenet og kaste dig ud i nye spændende og anderledes retter, mens sløve knive og elendige gryder gør tilberedelsestiden langsommelig og kan påvirke både smagen og udtrykket af din madlavning.
Med det rette køkkenudstyr forbedrer du selve madlavningsprocessen, og det bliver både sjovere, hurtigere og lettere at lave gode, nærende og sunde retter til dig selv, familie og venner. Vi bruger i dag mange timer i vores køkken, både når maden skal på bordet til hverdag, men også til weekendens festlige arrangementer, hvor gæsterne banker på døren. Hvorfor så ikke erhverve sig det rette køkkenudstyr, så glæden i køkkenet bliver større? I denne artikel har vi samlet det mest grundlæggende udstyr, du i hvert fald ikke bør mangle i dit køkken!
Solide gryder
Intet køkken uden udstyr fra Eva Trio. Et fast inventar i dit køkken er gryder og pander, som bruges til langt det meste af madlavningen i køkkenet. God kvalitet er derfor af stor betydning for din kogekunst. Eva Trio tilbyder kogegrej og køkkenudstyr i høj kvalitet med et elegant udtryk og til fornuftige priser.
Eva Trio gryder er solide med en god belægning og en god varmefordeling. De er skabt til at blive brugt og er lavet, så maden ikke brænder på. Eva Trio gryder er desuden lavet i rustfrit stål, er lette at rengøre og har en god holdbarhed. Gør derfor din madlavning lettere og bedre ved at købe dine Eva Trio gryder på denne side.
Skarpe knive
En kniv er ikke blot en kniv. Knive er et vigtigt redskab, og du bør erhverve dig et godt udvalg af knive til både grønt, kød og brød, hvis du elsker at bruge meget tid i køkkenet eller blot vil lette hverdagens madlavning.
Dit køkkenarbejde bliver hurtigere og mere behageligt, hvis dit knivtøj er godt og skarpt. Med sløve knive kan selv det at tilberede en hurtig salat eller skære et brød i skiver blive en kamp, så hvorfor ikke slibe din gamle køkkenknive eller skifte dem ud med eksempelvis kvalitetsknive fra Zwilling eller Global?
Et godt skærebræt
Et godt skærebræt er uundværligt i dit køkken og er et af de mest anvendte køkkenredskaber. Hvad enten du skal flække eller skære kød, hakke nødder eller snitte grøntsager, er det vigtigt at have et solidt et af slagsen. Gerne flere af slagsen til forskellig brug og i forskellige størrelser.
Du kan med fordel vælge rustikke skærebræt i træ, der er mere skånsomme og knapt så slidende mod dine køkkenknive. I forhold til et tyndt plastikbræt glider de ikke så let rundt på køkkenbordet og sikrer dermed i højere grad et mere solidt og sikkert håndarbejde. Træ er ligeledes et hygiejnisk materiale, hvis det holdes tørt og rent. De er ikke så store bakteriebomber som plastikbræt.
Lækre, nemme køkkenmaskiner
Hvad enten du ønsker at lave lækkert bagværk, farverige pestoer, nærrings- og vitaminrig juice, sunde smoothies eller varme supper, er diverse køkkenmaskiner i god kvalitet vejen frem til spændende, sund og nemme alternativer i dit køkken. Med en god røremaskine eller effektiv blender fra OBH Nordica har du mulighed for at lette dit køkkenarbejde og lade maskinerne gøre arbejdet for dig.
Ved brug af en lækker slowjuicer fra Emerio gør du det sjovere at indtage den daglige frugt og grønt, som nu kan kombineres på mange forskellige måder. Langt de fleste køkkenmaskiner i dag er nemme at arbejde med, lette at rengøre og et must i det moderne, sunde køkken. Ved hjælp af køkkenmaskiner kan du have flere bolde i luften på samme tid, hvilket i sidste ende gør madlavningsprocessen hurtigere. Hvem ønsker ikke dette, når hverdagen byder på tusinde andre gøremål?